Beskrivelse
Grüner Veltliner kender vi jo primært som den østrigske og meget ’hypede’ druesort de senere år, men nu tager Bulgarien kampen op, og beviser, at den også trives her. Vi finder de klassiske Grüner Veltliner noter som stikkelsbær, citrus og i det hele taget lidt grønne mineralske dufte fra klart og køligt bjergterræn, men i samspil med den lidt blødere og rundere Chardonnay får vi her en usædvanlig harmonisk hvidvin, med det bedste fra begge sorter – og prisen? Ja, den er helt i top fordi den er i bund – hvis I forstår…?
Nyd den til lyse kødretter, pasta, fisk, sushi, eller bare som den er…





Vinavisen –
Der står, at der er 243 flasker på lager hos den danske importør. – Jeg vil skynde mig at købe et par stykker, lød det fra en i smagepanelet. Og sandt nok, så er det en ualmindelig dejlig hvidvin – og et harmonisk ægteskab mellem to meget forskellige druer. Grüner Veltliners rygrad og fine krydring suppleres på bedste vis af Chardonnay-druens runde frugtnoter. Drik vinen godt afkølet, som den er, til fyldige fiskeretter eller asiatiske retter.