Beskrivelse
Smuk udenpå og lige så smuk indeni! Jo, her ligner etiketten indholdet. Den smukke unge pige med blomster i håret finder vi i vinen i form af ungdommelig kækhed og et væld af sommerens blomster og dufte. Det er nyslået græs, sarte blomster, lidt citrusnoter og fede frugter, som bl.a. honningmelon, der runder både duft og smag af. Druerne er håndhøstede og dyrket efter økologiske principper – dog uden certificering.
Denne halvtørre hvidvin kan sagtens drikkes alene, men sommerens salater, samt fiskeretter og lyse kødretter som kylling og kanin, vil være det perfekte match. Tag ikke fejl – de fede oste som gorgonzola, brie og camembert klarer denne bulgarske skønhed på franske druesorter også med bravour!





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.