Sommerpakke, 6 vine, 12 flasker nøje udvalgt

kr.1.233,00

Vi har gjort os umage med at sammensætte indholdet i denne sommerpakke, så der er meget lidt garvesyre i de udvalgte vine samtidig med, at vi har taget hensyn til sæsonen og vores noget mindre bastante madvalg.
Med andre ord, her får du:

 SOMMER OG SOL PÅ FLASKE

Vi har fundet 6 forskellige vine og pakket 12 flasker i en smuk sommerpakke, som du får 10% rabat samt fri fragt på lige nu.

Varenummer (SKU): GA008 Kategori:

Beskrivelse

Vores sommerpakke indeholder:

3 flasker CioCioSan, 11,5%
Mousserende hvidvin fra Rosendalen gjort på de to lokale druer, Misket og Dimiat samt Sauvignon Blanc. Lidt mindre sød og betydeligt mere sprudlende og fyldig end Italiens Moscato d’Asti. Du får 3 flasker, da den udover at være stærkt vanedannende er det perfekte valg til velkomst samt frugt- og isdesserter.

2 flasker 2018 Sauvignon Blanc Starosel 13%
Vores mest populære hvidvin i kategorien; halvtør, sprød og samtidig overordentlig fyldig. Både duft og smag er præget af citrus, eksotiske frugter, samt hyldeblomst. Den er perfekt til alt, hvad der er røget – fra fisk til pølser.

2 flasker Syrah Rosé Starosel 13,5%
En halvtør, lækker og frisk rosévin med en overvældende fylde, som må tilskrives Syrahdruerne og den høje alkoholprocent. Denne vin vil være skøn til en salat eller som det berømte glas i utide – med andre ord, en gedigen terrassebasker.

2 flasker 2017 Pinot Noir SOLI Edoardo Miroglio 13,5%
En fløjlsblød og frugtrig rødvin gjort på Bourgognedruen. Bør serveres sval ved omkring 16 grader til f.eks. tatar gjort på laks eller okse, en kold pastaret, carpaccio eller grillet fisk. Hvis man ikke er alt for traditionsbunden, kan man også prøve denne vin som alternativ til jordbærrenes mælk eller fløde.

2 flasker 2017 Merlot Oak 14,8%
Elegant, 8 måneders fadlagret rødvin gjort på Saint-Emilions berømte drue Merlot, men her i en noget mere fyldig og blød version. Denne vin kan man godt bruge til grillbøfferne – eller allerhelst til noget med lam eller kalv. Uden at rødme … det vil blive svært at finde nogen, der ikke vil ku’ lide den.

1 flaske Witosha Reserve Sweet White Dessert Wine 17%
En frisk og liflig dessertvin fremstillet i Rosendalen på tre lokale druer. Direkte fra køleskabet er den skøn sammen med jordbær til velkomst, honningmelon med serranoskinke eller frugt- og isdesserter.

Opskrift

Ingredienser

  • 5 skiver bacon
  • 250 g champignon, skåret i kvarte
  • 400 g kyllingefilet, i tern
  • 2 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 300 g squash, groftrevet
  • 150 g wienerpølser, skåret i skiver
  • 1 tsk røget paprika
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 tsk oregano, tørret
  • 1 spsk hvedemel
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 100 g tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 rød peberfrugt, skåret i strimler
  • 1,50 dl piskefløde
  • salt
  • sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde

Steg bacon i en sauterpande eller stegegryde til får lidt farve. Tag bacon op og læg det til side på et stykke køkkenrulle. Når det er kølet af, skæres det i tynde strimler.

Kom en spsk olie i den samme sauterpande eller stegegryde, som er brugt til bacon og tilsæt champignon og kylling og steg ved høj varme, til de har fået lidt stegeskorpe.

Skrue helt ned for varmen og tilsæt derefter løg, sauter under omrøring til løgene er klare og bløde. Tilføj hvidløg, squash, pølser, bacon, røget paprika, sød paprika, oregano, hvedemel, og grøntsagsboullion.

Rør godt rundt og rør derefter tomatpure og hakkede tomater i.

Læg låg på og lad den lækre vikingegryde simre i 15 minutter (tilbered imens ris)

Når retten har simret, tilsæt derefter peberfrugt i fine strimler og piskefløde. Kog op og smag retten til med salt og peber.

Server med fx ris og en salat eller gnavegrønt.


Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Sommerpakke, 6 vine, 12 flasker nøje udvalgt”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *